Antenneforeningen Ølstykke Vest

Arbejdsgruppe Internet

Nærværende gule sider blev opbygget i forbindelse med arbejdsgruppens forslag om internet på fællesantennen. Forslaget blev vedtaget, så opfordringen om at stemme for forslaget er uaktuelt, men ellers er indholdet jo stadig gældende.

Fremmødet. til generalforsamlingen den 25. februar 2003 var større end lokalerne klarede. Formanden berettede: Mødet må udsættes, der genindkaldes. Mødet fortsatte fredag den 28. marts 2003 kl. 19.30 i Ølstykke Hallen.

Målet for internet tilmelding blev nået ved første samling den 25. februar, og antallet fortsætter nu flot på vej mod 200.

Bemærk: 

Forslaget blev vedtaget på mødet den 28. marts 2003

Jeg noterede afstemningsresultatet som: 140 stemmer for, og 41 stemmer imod. Arbejdsgruppen takker alle for kampen.

Kampagneperioden blev afsluttet 31. marts 2003 - nu tilmeldes hos Nordit (NB: Tilmeldingsfunktionen er nedlagt).
Brugertilkobling af forhåndstilmeldte forventes ske i august/september 2003
aovnet.dk har også information om internet og sikkerhed i forbindelse med internet.

Spørgsmål og svar - Internet via Nordit

 

Hvorfor Nordit i 5 år

Arbejdsgruppe Internet valgte Nordit, bl.a. fordi de ville investere i hele internet teknologien på vo­res net, samt yde bruger administration og brugersupport desangående. Dermed kan for­enin­gens investeringer holdes på et minimum.

Foreningen skal gøre selve nettet klar, så der kan sendes begge veje - installere returvej. Dette koster 207.700 kroner plus moms. Udgiften dækker primært, at vores servicefirma installerer re­tur­vejs­for­stær­ke­re i samtlige forstærker led i nettet. Dermed kan vi få datatransmission i ka­bel­net­tet, herunder Internet.

Skulle foreningen også investere i de faciliteter, som Nordit tilbyder, så ville foreningens samlede investering i stedet ligge på omkring 1 million. Dertil skulle vi bruge mange timers arbejde på in­stal­la­tion og test af internet installationen, samt vedligehold af dette og tid til efterfølgende lø­ben­de administration og brugersupport.

Vi valgte endvidere leverandør ud fra følgende ønsker: En leverandør, som er uafhængig af et te­le­sel­skab. En leverandør, som ikke krævede, at yde totalservice af antennenettet. Sidstnævnte ønske havde vi fordi vi ville opnå en adskillelse imellem udgifter til internet ydelser, og udgifter til den almindelige service på antennenettet.

Løsningen med Nordit sikrer, at foreningen bevarer sin selvstændighed, og at kabelnettet for­bli­ver medlemmernes eget net. Nordit sikrer, at vi får en professionel service til at komme i gang med internettet på en let måde. Nordits løsning giver os en overvågning af nettet, med ”early war­ning”, som vi ikke har i dag.

Nordit kræver at aftalen er bindende i 60 måneder, for at de kan se en forretning i deres in­veste­ringer.

til oversigten
 

Er det ikke blot at forære internet rettigheden til Nordit

Man kan godt se det på den måde, især hvis kun få medlemmer ønsker internet via antenneforeningen.

På den anden side: Vælger mange medlemmer Nordits løsning, så bliver aftalen med Nordit til en indtægtskilde for foreningen. Kommer der få på, så er det heldigt for foreningen, at Nordit har lagt den største investering. I det tilfælde var det naturligvis bedst for alle parter, at vi ikke var startet. Nordit tror dog på en stor tilslutning, og har i sinde fortsat at holde deres tilbud attraktivt.

til oversigten
 

Hvem er Nordit

Nordit er en mindre virksomhed ved Ålborg. Løsningen, som vi foreslår, er Nordits kerneydelse. Nordit blev etableret i efteråret 2002, da det overtog alle aktiviteter, som Tiscali havde af løs­nin­ger til fællesantenne. Medarbejderne i Nordit er tidligere ansatte i Tiscali, med blandt andet er­fa­ring fra Gug-Visse-Dall Antenneforening syd for Ålborg.

til oversigten
 

Vi burde selv stå for internet

Ja, der er jo ingen tvivl om, at Nordit gerne vil levere løsningen fordi de ser en god forretning i det. På sigt giver løsningen overskud for Nordit, og vore internet brugere betaler. Når udstyret er af­skre­vet, og fortsat ejes af Nordit, så har vi betalt dette igennem internet abonnement hos Nordit.

Men vi har ikke den million og de menneskelige ressourcer der skal til for at bygge egen løsning. Nordits løsning er bygget på en erfaring, som vi også mangler. Derfor er samarbejdet med Nordit en udvej, til at få en professionel god start med internet. Med Nordits løsning vinder vi tid, og vi læ­rer, og frem for alt, vi kommer i gang med den rigtige løsning, her og nu, hvor chancen er der. Vi undgår en debat om, om den ene og den anden del i internet faciliteter nu også er nødvendigt, her og nu, og til sidst, at stå med et skrabet internet tilbud, hvor brugerne for længst er flygtet over på TDC ADSL. Med Nordit har foreningen en sikkerhed for succes, som vi ikke selv kan levere.

til oversigten
 

Jeg kender en bedre løsning, hvad nu

Det er ved at være for sent. Arbejdsgruppe Internet har eksisteret i mange år, og alle med­lem­mer har frit kunnet tilmelde sig arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har forsøgt at finde en løsning, som gruppen forventer de fleste kunne støtte op om. Det har været nyttigt, at vi var flere om at vurdere og give idéer.

Endelig, så står det altid alle medlemmer frit for, at indsende egne forslag til generalforsamlingen.

til oversigten
 

Hvornår kan vi forvente at få internet på fællesantennen

Jeg har tidligere skrevet her "Tilslutning lige efter bogen er nok klar sidst på foråret" men vi fik et ekstra generalforsamlingsmøde, som udskød afgørelsen om internet godt en måned. Spørgsmå­let om, hvornår brugerne kunne forvente at anvende løsningen, blev rejst på sidste generalforsam­lings­møde. Gert Engedal, fra servicefirmaet nævnte vi måske skulle frem til lige før sommer­fe­rien.

Servicefirmaet klargør re­tur­ka­na­ler. Dernæst starter Nordit instal­lation af deres løsning i hytten. Mens det sker er servicefirmaet i gang med at installere filtre hos brugerne. Nordit ønsker at tilslutte de første brugere som testinstallation. Brugertilkobling forven­tes påbegyndt sidst i august 2003. De fleste tilkobles sandsynligvis i august/september.

NB: • Forslaget er vedtaget på generalforsamlingsmødet den 28. marts 2003, og målet 100 tilmeldte er nået. Det blev faktisk nærmere 200 - Vi nåede i alt 183 den 1. april 2003.
 • Vi forventer du vil kunne følge fremdriften, dels her, og dels via infokanalen.
 • Er du tilmeldt internet løsninen da kontaker servicefirmaet dig når de er klar til installation af skillefilteret. Også ved den lejlighed får du en indikation af, hvor i processen du står.

til oversigten
 

Har foreningen fordele ved løsningen

Største fordel er nok det, at foreningen hermed kan tilbyde mere end blot TV og Radio. Vi tror det giver en forstærkende effekt, med hensyn ønsker om at blive medlem. Adgang til internet øger for­e­nin­gens værdi og måske levetid – det gør vores net eftertragtet.

En stor fordel her og nu er også, at foreningen ikke skal lave den store investering, og at vi får pro­fes­sio­nel­le på banen.

Nordits løsning giver os en overvågning af nettet, som vi ikke har i dag. Dette kommer alle til gode. Nærværende forslag går på at returvejen anvendes til internet, men returvejen kan også anvendes til mange andre formål.

Nordits løsning kan bruges, som et værktøj, når man justerer signalforstærkerne, idet det kan vise signalkvaliteten i net­tet, og Nordit har lovet, at de, som er involveret i vedligehold af vores ka­bel­net, vil få adgang til Nordits overvågningssystem.

Via samarbejdet med Nordit tager antenneforeningen første skridt med ny teknologi, idet vi kom­mer i gang med internet på vores net. Via løsningen, og via foreningens samarbejde med Nordit forventes, at foreningen kan hente en del erfaring, som kan bruges næste gang foreningen vælger koncept.

Når internet løsningen kører på det 4.-de år ved vi en hel del mere om tilslutningen. Vi tror at man­ge ønsker at bruge det, og at vi derved får mange medlemmer, som næste gang vil være enga­geret i en dialog om, hvordan fremtidens koncept skal være. Bl.a. en debat om, hvor meget bør købes i byen, og hvad ønsker internet brugerne selv at etablere og stå for. Det kunne også være at løsningen fra Nordit bliver så god, at ingen kunne drømme om at ændre noget som helst. Det vigtigste er, at vi fortsat har den frie valgmulighed, og meget kan se anderledes ud til den tid.

Vi tror udbygningen bliver en succes, som alle medlemmer vil værdsætte, hvad enten man er bruger af løsningen eller ej, idet det højner kvaliteten i nettet - og det er en forberedelse til fuldt udnyttelse af digital TV.

til oversigten
 

Hvad er største risiko for foreningen

Foreningen skal sikre at nettet er støjfrit, så det er egnet til datatrafik. Vi håber naturligvis ikke det bliver et problem. Typisk kan generende støj stamme fra ulovligt sendeudstyr, især hvis det bru­ges et sted, hvor kabelinstallationen ikke er korrekt udført.

Med lille sandsynlighed kunne det hænde, at løsningen trods alt ikke bliver til noget grundet ufor­udsete ting. Foreningens investering består i etablering af returvejen. Den får vi brug for før eller senere, hvad enten vi har internet eller ej, så der er ingen fare for fejlinvestering, hvis den virker. Men når man moderniserer og udbygger nettet kan der opstå uforudsete ting. Vi har derfor aftalt med såvel servicefirmaet, som med Nordit, at de skal gå meget forsigtigt frem, med grundige test på kabelnettet, så foreningen får mulighed for at slå bremserne i, hvis implementeringen skulle vise sig at blive dyrere end forudset. Især er det signalkvaliteten og støjen på nettet, som først kendes når returvejen etableres.

Nordit kan ændre priser og vilkår over for slutbrugerne, men de ved jo godt, at deres koncept kun holder, så længe foreningerne er glade for deres tilbud.

Det ville også være kedeligt, hvis der ikke bliver den tilslutning af internet brugere, som vi og Nord­it forventer, men foreningen er ikke forpligtiget i den sammenhæng. Tilmeldingen tegner positivt.

til oversigten
 

Hvordan vil rollefordelingen være

Foreningen skal etablere returvej, så nettet også kan bruges til datatrafik. Nordit installerer for egen regning internet teknologien og forbinder nettet til internettet. Nordit sælger internet abon­ne­ment til vore medlemmer, og afregner for dette direkte med medlemmerne. Foreningen skal som hidtil varetage distribution af radio og TV signaler, og sikre at det basale net er funk­tions­dyg­tigt. Nordit varetager vedligehold af eget udstyr og yder kundesupport på internet løs­ning­en.

Nortits abonnement omfatter leje af et kabelmodem, men hver kunde skal have et nyt skillefilter. Dette installeres af foreningens servicefirma, Nordic TV Communication, og der af­reg­nes direkte med denne. Kun de, som ønsker internet behøver skillefiltret.

til oversigten
 

Hvad sker der hvis generalforsamlingen stemmer nej

Intet. Absolut intet. – Ej heller sure miner, men der skal nok nye kræfter til i en kommende ar­bejds­grup­pe.

til oversigten
 

Fortsætter arbejdsgruppen, hvis der stemmes ja

Ja, arbejdsgruppen hjælper gerne løsningen på vej. Vi hjælper også gerne bestyrelsen, med hvad den måtte have af ønsker om hjælp. Ansvaret for fællesantennen ligger hos bestyrelsen. Med internet har bestyrelsen en ekstra samarbejdspartner, Nordit, ud over vores servicefirma Nordic TV Communication - og endelig arbejdsgruppen, hvis bestyrelsen føler behov for det.

En del har nævnt behov og interesse for en IT-klub, hvor man kunne mødes omkring fælles udfor­dringer, interesser, løsninger, erfaringer osv. Hvis det bliver til mere end blot tanker, så var det nærliggende at arbejdsgruppens medlemmer ville sive med over i disse aktiviteter. Arbejdsgrup­pen har brugt mange ressourcer i forbindelse med forslaget. En IT-klub kunne måske udfylde den kommende vakuum.

Bemærk: Målet 100 medlemmer tilmeldt internet abonnement blev nået 25. februar 2003.

Frem til 1. april 2003 kan du stadig tilmelde dig via arbejdsgruppen.
Derefter sker tilmeldingen via Nordit.

til oversigten
 

Vil internet løsningen belaste bestyrelsen

Ja, nettets tilstand bliver mere kritisk, når nettet bruges til datatrafik. Men, Nordits løsning kan og­så hjælpe med at overvåge nettet og sende en mail, når et område i kabelnettet begynder at falde i kvalitet – en varsel før det går galt, eller varsle om udfald. Det bliver en fordel, som vi ikke har nu - også for TV kiggerne.

Nordit tegner internet abonnement service direkte med medlemmerne, og Nordit yder den fulde kundesupport desangående. Ligeledes afregning af abonnement for internet ydelsen. Dermed sikres, at internet løsningen bliver en minimal belastning for bestyrelsen.

Bestyrelsen, og vores servicefirma, Nordic TV Communication, skal, som hidtil, fortsat fokusere på nettets tilstand og funktionalitet, drive fællesantennen. Her under alt vedrørende vores radio og TV distribution.

Med det fungerende net som basis varetager Nordit al service på eget udstyr - fra kabelmodemet hos deres kunder, til deres udstyr i hytten, og forbindelsen til internettet.

til oversigten
 

Hvad er de konkurrerende løsninger

Det kommer meget an på, hvilke behov man har.

TDC ADSL til ca. kr. 350 pr. måned er konkurrent til løsningen 256/128 til kr. 224 pr. måned.
NB: prisændring pr. januar 2004

Intercitynets trådløse løsning, til kr. 149,- pr. måned, vil nogle mene er en konkurrent, andre mener Intercitynet er useriøs. Hos Intercitynet skal man selv investere i en del udstyr, og deres løsning til kr. 149 dækker kun brug af én Pc mod internettet. Der er ikke inkluderet webplads og usenet.

Nærmeste konkurrenter til Nordit er vidst Arrownet, som normalt kræver at yde service på hele net­tet, og Dansk Kabel TV, som ejes af TDC. Hvis vi selv ville investere i internet udstyret, så kun­ne vores servicefirma levere hele løsningen.

til oversigten
 

Er der nye konkurrerende løsninger på vej

Måske. Arbejdsgruppe Internet har fulgt udviklingen, og vi er ikke faldet over noget, som er på trap­per­ne.

I april 2003 vil elselskabet NESA lave et forsøg i Gentofte, hvor de vil undersøge grundlag for at nedlægge rør til fiberkabel, samtidig med de nedgraver elkabler. Over de næste 10 år regner NESA med at alle kabler i Københavns omegnskommuner er nedgravet. Hvis der ved dette bliver noget med internet, så varer det nok længe inden de når til Ølstykke. NESA regner i øvrigt med, at hver husstand skal betale 15.000 for at få fiber kablet ført frem til huset.

Vi ved at elselskabet i Nordvestsjælland, NVE, allerede nu tilbyder en tilsvarende ordning. Op­ret­tel­se kr. 15.000, 2Mb/2Mb for kr. 49 pr. måned. Hvis dette tilbud fandtes her, så skulle vores for­e­ning nok ikke starte et internet projekt.

Vi ved, at nogle selskaber etablerer fiber- og PDS-kabling (ISO/IEC 11801) til boligblokke, bl.a. at Kabelnettet etablerer på Nørrebro. Det er også 2Mb for kr. 49 pr. måned. Vi skal nok ikke for­ven­te tilsvarende i vores parcelhuskvarter. Det skulle lige være, om NESA hjælper en løsning på vej.

I efteråret 2002 rygtedes, at TDC ville tilbyde ADSL til antenneforeninger, så medlemmerne kun­ne få dette til lavere priser. Vi har spurgt hertil. TDC har ingen planer i den retning.

Man kan formode, at trådløse løsninger vil udvikle sig. Ud over vores lokale familiefirma, In­ter­ci­ty­net på Anemonevej 23, har vi ikke set konkrete tiltag.

Lavere ADSL priser, ISO/IEC 11801 løsninger, og trådløse løsninger kunne blive en konkurrent.

til oversigten
 

Andre tilbyder internet for 49 kr. pr. md.

Priserne vi kan vælge imellem, fx 256/128 til 224 kr. pr. måned, har Nordit sat, så de på sigt kan have en forretning ud af deres investering. NB: prisændring pr. januar 2004

Antenneforeninger, som har lave internet priser viser ikke det sande billede. Nogen skal nød­ven­dig­vis betale de store investeringer. Visse foreninger har fået tilskud, og andre lægger de store udgifter over på fælleskontingentet. Mange af disse løsninger fordrer, at brugerne selv køber ka­­belmo­de­met til ca. 4000 kroner, og modemet skal måske udskiftes efter nogle år, på grund af ud­vik­lin­gen.

til oversigten
 

Er der søgt om tilskud

Ja, Arbejdsgruppen har i flere år ledt efter muligheder for sponsorering eller tilskud, men vores sø­gen gav ingen resultat. I forbindelse med sidste kommunevalg havde Ølstykke Kommune en vision: ”Bredbånd til alle”. Vi har spurgt, om der var afsat penge til dette. Det var der ikke. Vi har også spurgt fonde under EU og staten, som vi ved har givet tilskud til andre antenneforeninger (egnsudviklingsstøtte). Også her fik vi afslag.

til oversigten
 

Må foreningen have internet løsninger udenom Nordit

Ja, men kontrakten kræver at Nordit får førsteprioritet med hensyn til at tilbyde kunderne en løs­ning, og at vi skal loyalt samarbejde om Nordits løsning og tilbud.

til oversigten
 

Hvordan sikres, at vi får den købte båndbredde

Nordits løsning til overvågning og styring af nettet er avanceret. Med løsningen kan man se, hvilke trafikbelastninger der foregår hvor.

Vi forventer at Nordit frit viser, hvordan kapacitetsbelastningen og drift situationen ligger. Ifølge aftalen skal vi loyalt samarbejde for at Nordits kunder, på vores net, får en god og stabil ydelse.

Mange antenneforeninger har oplevet problemer med at tilbyde fri trafik idet få brugere belaster nettet enormt, i forhold til de almindelige brugere, fx ved at oprette film distributionsservice. Med Nordits løsning kan man afsætte en given båndbredde til en bestemt given service, og dermed sikre, at der er båndbredde til alle.

Kvalitetsmæssigt kan løsningen på fællesantenne i dag let være på linie med ADSL og det tror vi også det bliver hos Nordit.

Der er forskel i topologien imellem ADSL og kabelmodem, men det vil vi ikke mærke som en hindring med de hastigheder brugerne vælger på vores net. Ved kabelmodem deles brugerne om en given båndbredde ude i kablerne, ved ADSL starter delingen ved centralen. Hvis man sammenligner teknologier, så kan man i dag få mest fart på data når man anvender lysledere. Jeg hørte faktisk forleden om nye forskningsresultater, hvor koaksialkabler overgår selv lysledere. På forskningslaboratoriet kan man allerede nu lave kommunikation, der kører ca. 10 gange lysets hastighed via koaksialkabel. Endnu et kvantespring i forskning og tilfældigvis på koaksialkabel. Når vi om 5 – 7 år bliver tilbudt lysleder til hjemmet, så er en bedre løsning på fællesantenne, bedre end lysleder, måske allerede på vej. Så hvad er bedst.

Kvaliteten er et spørgsmål om, hvor seriøs Nordit vælger at være, mere end teknikkens mulig­heder. Det er et spørgsmål om gensidig tillid, og vi ved at Nordit vælger ikke kun at være en døgnflue.

til oversigten
 

Hvis der bliver mange brugere, hvad så med båndbredden

Båndbredden, fra antennehytten, ud mod brugerne ”downstream”, er ca. 43 Mbps. Sandsynligvis vil dette kunne hæves ud i fremtiden. Foreningens kabelføring gør, at nettet kan opdeles i 4 seg­men­ter med hver 43 Mbps. Endvidere er der mulighed for at internet løsningen anvender flere bånd ved siden af hinanden uden at nettet fysisk opdeles i segmenter. Det er mere end rigeligt, også selv om alle medlemmer blev tilsluttet.

Lige nu er nettets kapacitet så stor at begrænsningen vil ligge i de enkeltes abonnementer, og vi håber at teknologien vil udvikle sig, så brugernes stigende behov ud i fremtiden ligeledes kan opfyldes.

til oversigten
 

Er det så ægte bredbånd vi er i gang med

Ja næsten, og kun næsten. Ægte bredbånd starter ved 2Mbps begge veje, og det klarer nettet ikke, at vi alle fik. Kabelmodemet vil godt kunne lukkes op, så det så ud som om vi fik bred­bånd. Men vore data ville hænge i kø på motorvejen, ude i kablerne. I 1997 kunne man lave fælles down­stream kapacitet på 22Mbps i kablerne. I 1999 var det 32 – 34Mbps. Nu er det 43Mbps. Upstream er betydelig langsommere, men udviklingen fortsætter i den rigtige retning - Tænk blot på udviklingen af den almindelige modem. Den startede med 110bps og er i dag 56.000bps. Skulle vi se den samme udvikling for kabelmodem, så vil de 22Mbps om knap 20 år være blevet til 11.200Mbps, eller 11,2Gbps. I dag er der nok kun få, som kan forestille sig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, men det kunne vi heller ikke for modemet.

For nærværende kan vores net let bære at mange får 2Mbps. Var 2Mbps eneste valgmulighed for alle, så ville den reelle hastighed sandsynligvis svinge en del. Derfor er de forskellige hastighedstilbud en fordel for alle.

Hvis TDCs ADSL med 256K er bredbånd, så er der også masser af bredbånd i vore kabler.

til oversigten
 

Hvordan kobles nettet til internet

Nordit regner med at anvende radiokæde via en parabol i masten.

til oversigten
 

Hvordan overvåger Nordit nettet

Med en række brugere, fordelt på de forskellige strenge i nettet, aftales at de aldrig slukker ka­bel­mo­demet. En software modul i antennehytten sættes til konstant at overvåge signalkvaliteten til disse kabelmodems. Når signalet bliver under en sat værdi sender softwaremodulen en status mail og registrerer i en logfil.

til oversigten
 

Hvor mange vil tage imod tilbudet om internet

Nordits erfaring er, at ca. 30%, indenfor de første 6 måneder, vil tegne internet abonnement via deres løsning.

til oversigten
 

Hvilken aldersgruppe bruger internet

Internettet er for alle. Fordelingen mellem unge og gamle jævnes mere ud. De over 60-årige hav­de størst fremgang i 2002 – en stigning på over 45 procent. Mere end, hver tredje over 60-årige er nu allerede på nettet, men de unge er stadig mest med.

Danmarks statistik undersøger, hvert år, hvordan internetadgang hjemmefra udvikler sig. Derfra følgende tal:

I 2001 var 24 procent af de over 60-årige online hjemmefra. I fjerde kvartal 2002 var dette steget til 35 procent. Blandt de 16- til 19-årige havde 82 procent netadgang hjemmefra i 2002, og 65 procent af hele befolkningen havde internetadgang fra hjemmet. Medregnes adgang via ar­bejds­plads­en, så har 77 procent adgang til nettet.

til oversigten
 

Hvad er returvej

I fællesantenner uden returvej går signalerne fra mastehytten ud til brugerne. Med returvej kan der sendes signaler via samme kabler i begge retninger. Telestyrelsen har udgivet en vejledning som anviser i hvilke frekvensområder returvejen lægges.

I fællesantennen sker der mange forgreninger fra mastehytten ud mod brugerne. I hver større for­grening, eller hvor kablet er langt, sidder der ude ved vejen en stander med forstærker. I disse af vore stander er der ekstra plads til en returvejsforstærker. Investering i returvej består i at få returvejsfor­stærkerne installeret, og i at omlægge kanalerne, og finde eventuelle støjkilder. Vores net har ca. 50 forstærkere ude langs vejene.

I forbindelse med internet bruges returvejen når data sendes fra brugeren ud mod internettet. Disse signaler kaldes også for ’upstream’. For at sende data den modsatte vej ’downstream’ reserveres et par kanaler i TV-båndet. Til dette kræves blot at kanalerne holdes frie til opgaven.

Generelt gælder, at returvejen åbner op for brugerinteraktivitet.

Telefoni på fællesantenne kan være med eller uden brug af internet protokollen.

Uden specielt at have fokuseret på interaktiv TV har vi dog hørt om følgende, som findes i dag: Settop-box løsninger fx TV1000 med betalingsfilm, spil og kasino, væddemål og lotto, seerafstemning, shopping, kameravalg, baggrundsinformation, webTV, e-mail, chat.

Nogle links til info om Interaktiv TV:

til oversigten
 

Hvorfor skal de der ikke ønsker internet betale til returvej

Arbejdsgruppe Internet kunne ikke finde en bedre løsning på finansieringen. Vi anser returvejen, som en ekstra værdi for foreningen, men det er grundet internet, at behovet er opstået nu. Sandsynligvis vil data kanalerne, ud i fremtiden, give yderli­gere løsninger for foreningen. Internet aftalen med Nordit vil på sigt være en indtægtskilde for foreningen. Hvor stort indtægten bliver, vil afhænge af, hvor mange af vore medlemmer der tegner abonnement hos Nordit. Gennem aftalen med Nordit betaler internet brugerne derfor med tiden beløbet tilbage til antenneforeningen, selv om returvejen bliver en fællesgode i foreningen.

Returvejen er en funktionel udbygning af fællesantennens kabelnet. Returvejen kan anvendes til meget andet end internet. Hvis du mener returvejen er en gode, som du personligt aldrig vil få noget ud af, da tænk på at det drejer sig om en engangsinvestering, at foreningen i fællesskabets navn også har TV-kanaler, som du sjældent ser og betaler til år efter år, at internet brugerne faktisk også bliver en indtægtskilde for foreningen. Internet bliver sandsynligvis det mest brugte løsning på kabelnettet. Det højner værdien af fællesantennen og internet implementeringen højner kvaliteten af alle signaler på fællesantennen. Returvejen er også en forberedelse til fuldt udnyttel­se af digital TV.

Man kan argumentere med, at mange gamle aldrig får glæde af de mange udgifter foreningen sætter sig i, og at bægeret er ved at løbe over. Der er måske noget om det, men hvorfor har vi så ikke for længst fået vedtaget, at foreningen indfører en stor og lille pakke. Er det ikke reelt her problemet ligger. Hvis internet vedtages så skal der alligevel rokeres rundt på kanaler. Måske kunne vi under generalforsamlingens punkt 'eventuelt' diskutere om kanalerne fremover lægges så foreningen kunne tilbyde en stor og lille pakke.

Hver tredje danske private bredbåndskobling sker via fællesantenne. Jeg kender hjemmesider til ca. 130 antenneforeninger, som allerede har implementeret internet, og ca. 30 som ikke har. Sidstnævnte er fortrinsvis mindre foreninger, men mange af disse overvejer internet. Ved samtlige af de 130 ser det ud til at de har valgt samme løsning med at lade foreningen investere i returvejen. Så alle andre antenneforeninger er kommet til samme konklusion. At mange antenne­foreninger så også lader foreningen i første omgang investere i selve internet løsningen, det er en anden sag, det har vi valgt ikke at gøre, i vores forslag, via løningen med Nordit.

Se mere om: Internet og TV smelter sammen

Se kommentarer til: Ændringsforslag - de skal selv betale

til oversigten
 

Hvorfor tager vi ikke et lån til etablering af returvej

Arbejdsgruppen har overvejet det, men vi regnede med at de fleste vil foretrække en engangs­kontingent­for­høj­else. Vi har ikke undersøgt lånemuligheden og tilhørende kontingent regulering.

til oversigten
 

Internet burde være en forening i foreningen

Arbejdsgruppens forslag sikrer, at der er en adskillelse imellem fællesantennens almindelige drift og internet driften. Arbejdsgruppen forventer at internet og radio/TV med tiden vil smelte meget mere sammen end vi ser i dag. Vi tror derfor at antenneforeningen med tiden ville fortryde en egentlig adskillelse med en ny internet forening, som skulle have ejerskab over digitalområdet.

Antenneforeningen er bedst tjent med at driften af fællesantenneanlægget, inklusive returvejen, ligger i foreningen. Driften at internetløsningen varetages af Nordit. Internet brugerne er medlem af antenneforeningen og samtidigt abonnent hos Nordit.

Hvis man sammenligner med TV, hvor foreningen dækker udgifter og vedligehold af udstyr i mast, i hytten og i kabelnettet, så anvender internet brugerne kun forstærkerne i kabelnettet. Udstyret til internettransmissionen, i mast, i hytte, og hos brugerne, dækkes af internet abonnementet.

Foreningen belastes derfor ikke med udgifter som koblingen til internettet og tilhørende data­trans­mis­sions­udstyr. Måske vil der blive en klub eller forening blandt antenneforeningens internet brugere. Men det behøver ikke nødvendigvis at være en underforening til antenneforeningen.

til oversigten
 

Er vedtægterne en hindring

Nej, vedtægterne er ingen hindring, men enkelte medlemmer forsøger at stoppe projektet ved at gøre andre usikre på, om der mon kunne være noget galt her. Hensigten er at finde hindringer, at få forslaget forkastet, og man mangler reelle argumenter. Det ses ofte ved, at ’bekymringen’ sup­pleres med elementer, der sætter alt ud af spillet. Fx ”når det drejer sig om så vidtgående ting som internet, så kan man sætte sin tvivl om de få der møder op til generalforsamlingen har ret til at tage en beslutning på vegne af alle medlemmer”. Svaret hertil er ”læs vedtægterne en gang til”.

Se mere om: Er vedtægterne en hindring

Med vores forslag klarer en ekstern partner opgaverne omkring internet fra a til z, og foreningen skal fortsat fokusere på at fællesantenneanlægget er fungerende. Drive fællesantennen. Når net­tet gennemgås for etablering af returveje vil alle småskavanker blive fundet og udbedret til gavn for alle, ellers vil returvejen simpelt hen ikke fungere optimalt, og samtidig vil foreningen få masser af nye tv-muligheder. Internet er blot den første udnyttelse af sådan en ombygning. Løsningen vil resultater i forlænget funktionel levetid, ny medlemstilgang, bedre tv-signaler, og en overvågning af nettet, som vi ellers ikke har. Forslaget indebærer at skabe merværdi i anlægget og foreningens fokus er ikke drejet væk fra anlægget.

til oversigten
 

Hvorfor ny skillefilter/stikdåse til 750 kroner

De 750 kroner dækker at foreningens servicefirma, Nordic TV Communication, kommer til hjem­met og udskifter dåsen, der i dag har et stik til hhv. radio og TV, med en ny dåse, der end­vi­dere har et stik til kabelmodem. For at undgå udgifter til efterfølgende fejlfindingsservice er valgt at ser­vi­ce­fir­ma­et skal klare opgaven. For ydelsen afregnes direkte med servicefirmaet.

Kun de medlemmer, som ønsker internet, behøver at udskifte til den nye dåse, og man bliver automatisk kontaktet når dette er aktuelt.

Når vi en anden gang får interaktiv TV hjem i stuerne, så kræves samme filter til dette.

til oversigten
 

Jeg har en speciel antenneinstallation i huset, hvad så

Selv med en speciel antenneinstallation, så kan forberedelsen til internet måske stadig klares med et enkelt nyt skillefilter. Foreningens servicefirma, Nordic TV Communication, vil kunne råd­gi­ve dig, så din installation gøres korrekt. Skal der flere dele til, da kan du vælge at købe de nød­ven­dige ekstra dele af servicefirmaet, eller af bestyrelsesmedlem Erik Jepsen. For at opnå en problemfri installation er det vigtigt, at man følger vejledningen, og at man kun bruger de anviste dele. Man kan også vælge at lade servicefirmaet bygge hele installationen om. For dette af­reg­nes direkte med servicefirmaet.

til oversigten
 

Hvad får jeg som internetbruger

Via dit antennestik får du adgang til internettet. Fra din PC eller MAC kan du være på hele tiden uden meromkostninger. Ingen minuttakster, ingen takster på datamængder. Du får egne faciliteter på internettet, så som mail, web plads og adgang til usenet. Du låner kabelmodemet. Du kan have fra en til mange tilkoblinger, du skal blot selv anskaffe det nødvendige lokale udstyr. Du kan senere ændre den valgte hastighed uden ekspeditionsomkostninger. Du får fri support på internet løsningen. Du får en undskyldning til at sludre med din nabo om, hvad det kan bruges til. Måske bliver det til en lokal IT-klub, hvor vi kan mødes omkring fælles udfordringer, interesser, løsninger, erfaringer mv.

Internet forbindelsen beslaglægger hverken din TV eller telefonen.

til oversigten
 

Hvordan kommer man i gang med internet

Man bestiller Internet hos Nordit. Dermed er man kunde hos Nordit. Skillefilter installationen af­reg­nes med Nordic TV Communication, og internet abonnementet af­reg­nes med Nordit. Nordit sen­der derefter et ka­bel­mo­dem til deres nye kunde og en vejledning. Pc’en, eller en MAC, med net­kort, skal man selv have. Via et net­ka­bel tilslutter man Pc’en til kabelmodemet, og ka­bel­mo­dem­et tilsluttes stikket i skillefiltret. Vejledningen vil indeholde, hvordan man via nettet registrerer sig som bruger mv.

Bestilling af skillefilteret sker ved at Nordit adviserer Nordic TV Communication om den nye in­ter­net kunde. Man bliver derfor automatisk kontaktet af Nordic TV Communication med det formål at få udskiftet skillefilteret.

I introduktionsperioden uddeler arbejdsgruppe internet kampagnemateriale, hvori der findes en tilmeldingsskema. Tilmelding i kampagneperioden kan ske ved at man aflevere den udfyldte til­mel­dings­skema til et af medlemmerne i arbejdsgruppen, eller ved fremsendelse til Nordit. Efter kampagneperioden sker tilmelding via hjemmesiden hos Nordit. For at kunne uddele kampagne­ma­te­ri­alet har arbejdsgruppen en medlemsliste. Nordit har ikke en liste af vore medlemmer, men vil efterhånden få en liste over tilmeldte internet brugere.

til oversigten
 

Konfigurering af udstyr

Jeg er lidt imponeret over, at Nordit også her har valgt den perfekte styring, som kun få net­værks­ad­mi­ni­stra­to­rer finder frem til. Derfor nedenstående forklaring, som først bliver aktuel, når der skal in­stal­le­res brugere.

Dit udstyr tilkoblet kabelmodemet, vil automatisk får sine opsætningsdata via nettet. Ved hjælp af DHCP får udstyret sin IP-adresse, Gateway adressen på nettet, og adressen på de to navne­ser­ve­re (DNS). Brugerne skal derfor ikke selv konfigurere en mængde opsætninger, for at komme på net­tet.

Hvis du fx har en ny PC med netkort, og installerer en standard Windows installation på den. Hvor du vælger standard, standard, standard… Så virker det umiddelbart når du kobler Pc’en til ka­bel­mo­dem­et. Har du siden installationen ændret i netværksindstillingen til netkortet, eller net­værks­ind­stil­ling­en i Internet Explorer, så skal de ændrede parametre blot sættes tilbage til standard.

Det første som man ser via nettet er en registrering med brugernavn og password. Dernæst går der lidt tid med registrering, og automatisk opsætning af brugerens egne data – så kører det. Næste gang du kobler dig på, med samme konfiguration, så genkendes udstyret (via MAC adressen), og du behøver derfor ikke at registrere dig igen.

Hvis du senere ændrer din konfiguration ved fx at bruge en anden Pc, eller ved at indskyde en Router, så vil du igen se bruger login proceduren. Herefter kører du igen, og nettet vil nu fremover genkende brugeren via MAC adressen i det nye udstyr.

til oversigten
 

Login til egne faciliteter

Når du ønsker at konfigurere, eller ændre, dine faciliteter på nettet anvendes samme login, som ved net login. Fx. når du konfigurerer mail brugere og arbejder med din hjemmeside.

til oversigten
 

Valg af hastighed

Valg af hastighed sker ved bestilling hos Nordit og du kan senere vælge at ændre det.

Ændringen kan fjernstyres fra Nordit, og man arbejder pt. med at automatisere dette så der bliver et udvalg af servicemuligheder, fx. så man til en given dato, eller weekend, kan rekvirere en an­den båndbredde, end den man har valgt som standard. Lige nu er det sådan at nedgradering sker ved kommende månedsskift og opgradering typisk sker ved kommende midnat. Det er gratis at op- og nedgradere hastigheden.

til oversigten
 

Hvad skal man anskaffe, hvis man ønsker internet

Hvis du har en Pc med netkort og fx Microsoft Windows, så behøver du ikke nødvendigvis at an­skaf­fe dig andet end det nye skillefilter. Kabelmodemet er med i abonnementet hos Nordit.

til oversigten
 

Jeg ønsker at tilslutte flere Pc’er

Den bedste løsning på dette er at købe en Router. Du kan dog vælge at købe en ekstra offentlig IP-adresse hos Nordit og købe en switch eller en hub.

Med Router kan du tilslutte lige så mange Pc’er du ønsker på blot et IP nummer. Vælger du Rou­ter løsning, da anbefales en Rou­ter med indbygget Firewall. En sådan Router kan anskaffes for under 1000 kr., fx en D-Link 804, der har 4 porte.

En anden fordel ved Router er, at du kan få en løsning, hvor du kan dele ressourcer lokalt, som ikke deles med brugerne på internettet, fx fil adgang på tværs af Pc’er og printerdeling. Den for­del opnår du ikke let, hvis du har 2 Pc’er, 2 offentlige IP-adresse, og kobler det sammen med en switch eller hub. Disse er til gengæld gode, hvis du skal skabe flere porte, end der sidder i din Router, og når du skal have udstyr i flere rum. Når du udbygger dit lokalnet.

Routeren skal være udstyret med "Network Address Translation", også kaldet NAT.

Aldi tilbyder af og til switche til nogle få hundrede kroner.

Er man en rigtig nørd, så installerer man Router løsningen på en Pc.

Se også: ZyXEL produkter fra Nordit - en PDF-fil dateret 2. januar 2002

Notat fra Robert Wolf, Solsikkevej 27 • Internet & Sikkerhed

til oversigten
 

Må man etablere trådløst net

Ja gerne, fx via en Router med trådløs faciliteter, eller blot en adapter til trådløst kommunikation. Har set sidstnævnte hos Bilka til kr. 999.

Løsningen må kun bruges indenfor egen husstand, med mindre man laver en speciel aftale med Nordit. Som i dette tilfælde igen laver en tillægsaftale med foreningen. Overtrædelse af dette er kriminelt.

til oversigten
 

Skal man bruge Proxy

Imellem internettet og antenneforeningens net vil der være en Proxy server. Brugerne kan frit væl­ge at bruge Proxy serveren, eller at gå udenom.

til oversigten
 

Er der Firewall i løsningen

Nej, i Nordits løsning er der ikke inkluderet Firewall. Brugerne skal selv sørge for egne sik­ker­heds­løs­ninger. Det kan være såvel Firewall, som virus beskyttelse. Det er især vigtigt med sikkerheden, når Pc’en er konstant tilkoblet nettet.

I Windows XP findes en Firewall, man skal blot selv aktivere den. Der findes gratis og købe løs­nin­ger på internettet. Mange vælger at bruge gratisproduktet ZoneAlarm. Der findes også gratis viruscheck løsninger på nettet, fx Trend Micro Housecall.

Notat fra Robert Wolf, Solsikkevej 27 • Internet & Sikkerhed

Firewall beskytter blandt andet mod dette:
Orme angriber Windows-fildeling - Computerworld, 28. marts 2003

til oversigten
 

Kan jeg tilslutte min Pc via USB

Kabelmodemet skal forbindes til et netværkskort, eller en netværksadapter. Der findes USB til netværk omsættere. Et netværkskort vil typisk give en mere stabil løsning. Så - Ja, det kan du, hvis du køber udstyr til det.

til oversigten
 

Hvordan ser den ideelle hjemmeinstallation ud

For mange er det en enkelt Pc tilsluttet kabelmodemet direkte. Andre ønsker måske en avanceret multibruger løsning, eller en distancearbejdsplads tilsluttet kontorets net. Det vigtigste her er, at alt dette er muligt med samme standard abonnement hos Nordit. Vi vil tro der bliver behov for en fæl­les debatforum, hvor de mange muligheder kan diskuteres når vi er blevet nogle hundrede på net­tet. Samme sted kunne man så passende udveksle erfaringer.

til oversigten
 

Hvor lang tid er man bundet af abonnement hos Nordit

Når du tegner internet abonnement hos Nordit, er du bundet af aftalen i 6 måneder. Der er dog en lille fortrydelsesret. Foreningens aftale med Nordit vil være bindende i 60 måneder.

til oversigten
 

Hvad hvis Nordit ændrer priser og vilkår

Abonnementet hos Nordit indeholder, at Nordit kan ændre på priser og service. Hvis ændringen er til ugunst for kunderne, så kan kunderne indenfor en frist opsige aftalen. Dette gælder også in­den­for de første 6 måneder.

til oversigten
 

Firmaordninger

Nogle har internet ordning igennem arbejdspladsen. Det kan være en ordning, hvor firmaet af­hol­der udgifterne, eller en ordning, hvor firmaet betaler regningen og trækker samme beløb på løn­sed­len før skat. Sidstnævnte er en skattefidus, som blev gjort tilladt i år 2002. Avisen Børsen har antydet, at skattefidusen nok bliver det helt store ADSL kampagne i 2003. TDC kalder deres ord­ning for medarbejderbredbånd.

Nordit kan håndtere, at installationsadresse og faktureringsadresse er forskelligt, hvilket betyder at du også kan få disse løsninger via antenneforeningen, bare billigere.

Advarsel: Har du PC leasing med under skattefidusen. Da har du sandsynligvis valgt en tikkende bombe idet ’Lov om Fri telefon m/loft’ ikke omfatter dette.

til oversigten
 

Har hørt at privat IP/dynamisk IP er mere sikkert

Et abonnement hos Nordit indeholder, at hver kunde får en offentlig IP-adresse. Det vil sige, man får en ægte fast IP-adresse, som er gyldigt at anvende på internettet.

I IP nummerrækken er der afsat tre adresseområder, som må bruges til private IP-adresser. Dis­se adresser må ikke bruges på udstyr, der har di­rek­te forbindelse til internettet. De mange pri­va­te net må ger­ne bruge de samme adresser. Hvis man derfra skal have forbindelse til internettet, så er det man bruger omsættere, som fx NAT Router og Proxy.

Med dynamisk IP menes, at man ud af et adresseområde får en tilfældig adresse, som er ledig, når man kobler sig på nettet. Adresseområdet er næsten altid private IP-adresser, men ikke nød­ven­dig­vis.

Nogle mener at en tilfældig privat IP-adresse er mere sikkert, idet man ved næste Pc start ty­pisk får en ny tilfældig privat IP-adresse, og at man dermed forsvinder for en hacker, som er i gang. Tryg­he­den ved dette er stærkt begrænset. Mange hacker løsninger indebærer, at man fra starten får en software modul på Pc’en som automatisk melder sin ankomst til hackeren, når Pc’en til­slut­tes nettet.

Med de private IP-adresser er der en del løsninger, som bare ikke virker på internettet, fx MS Net­mee­ting, ICQ, mIRC, webserver, distancearbejdsplads, og en del spilleløsninger: Battlenet - Warcraft, Starcraft, Diablo, Diablo II, Age of Empires, Quake, Tribes, Unreal Tournament. Det vil dog virke indenfor udbyderens egen net segment, men ikke mod andre brugere på internettet. Der findes dog ofte en mængde kringlede løsninger på de forskellige problemer man her kan lø­be ind i. En del af disse er, at installere speciel netværkssoftware på Pc’en, eller at skabe in­di­rek­te forbindelse via en service på internettet. Sidste mulighed er en speciel service fra internet udbyderen - resulterende i et tillæg i abonnementet.

Via en NAT Router kan brugerne oprette lige så mange private IP-adresser man ønsker, og man kan selv åbne porte i Firewallen efter behov. Man kan selv justere på sin løsning uden at ændre på abonnementet. Men man kommer ikke udenom før nævnte problem uden at Routeren får en ægte IP-adresse, som er gyldig på internettet. Det er også via NAT Router, eller Proxy, internet udbyderne laver dis­se private IP-adresser, som de kalder privat IP, eller dynamisk IP. Det bruges ofte for at spare administration med de ægte adresser.

Anvend en Firewall imellem brugeren og internettet. Det er her sikkerheden hentes - ikke a­dres­ser­ne.

Stofanet, TDC OnCable Webspeed, Dansk Kabel TV, Arrownet, og mange andre, tilbyder som standard de private IP-adresser, og mod et tillæg i abonnementet kan kunderne købe den ægte vare. Dansk Kabel TV kræver endvidere, at brugerne skal have et dokumenteret behov, før de kan få en fast offentlig IP-adresse. Hos Nordit får du den ægte vare, som standard. Derved und­går du de mange problemer på nettet og behov for tillægsydelser.

Note 14. januar 2003. Har bemærket, at TDC Webspeed nu tilbyder 1 offentlig dynamisk IP i stedet for privat dynamisk IP.

til oversigten
 

Får vi også telefoni

Måske. Nordit har fingeren på pulsen, og regner med at tilbyde det, når der findes en rentabel og stabil løsning. Der er endnu ingen som kører offentlig telefoni over fællesantenne i Danmark, men en del har kørt test løsninger. Nordits kunde Gug-Visse-Dall Antenneforening, ved Aalborg, kører telefoni intern på nettet. De vil ikke tilslutte det til det offentlige telefonnet endnu. Løsningen virker ved ca. 90% af opkaldene, og det er ikke godt nok.

Koden i Nordits udstyr kan opgraderes til at understøtte de seneste standarder til IP telefoni (Docsis 1.1) og udstyret kan fjernopdateres.

Allerede nu kan man selv eksperimentere med internet telefoni via Pc’en og et headset, samt et VoIP abonnement, fx via Visitalk i USA. Det er billigt, og det fungerer nogenlunde. PalTalk er en gratis net konference løsning. Det virker også via Pc og headset. Men den rigtige løsning, hvor vi nedlægger vores telefon og får nummeret flyttet med over på et apparat tilslutte kabelmodemet. Det skal vi nok vente nogle år på.

til oversigten
 

Kan løsningen også bruges til andre kommunikationsopgaver

Ja, foruden internet og telefoni kan nettet bruges til andet datatransmission, interaktive tjenester, settop-box løsninger mv. Nærværende forslag går ud på implementering af internet og med dette også etablering af returvej.

Generelt gælder, at returvejen åbner op for brugerinteraktivitet.

Vi har set flere reportager i 2002 om interaktiv film. Man spår at dette om få år i USA bliver en langt større industri end filmindustrien i Hollywood. I disse film kan brugeren reagere på, hvad man ser, og man kan derfor præge forløbet i filmen. Microsoft chefen Bill Gate har investeret meget store beløb i denne nye industri, netop fordi der regnes med, at forskellen mellem almindelige spillefilm og interaktive film bliver som da vi gik fra sort/hvid til farve.

Et anet mere simpelt eksempel er sportsreportager, hvor brugerne selv vælger en ud af mange kameravinkler, eller flere samtidigt. Eller Sky News, hvor man kan vælge nyhedsområder.

til oversigten
 

Hvordan er Nordits service

Nordit tilbyder kunderne hotline support, hverdage, indenfor normalt arbejdstid. Det kan være sup­port via telefon eller via mail.

Hver kunde får web plads og adgang til usenet news, samt op til 6 mail konti - med bruger support på dette.

Kunderne får en brugervejledning fra Nordit, hvor dele er på papir, eller på nettet.

De fleste af Nordits løsninger kan fjernbetjenes og fjernovervåges fra Nordits kontor. De vil blandt andet kunne se om der er en god forbindelse til din kabelmodem. De kan også ændre kon­fi­gu­ra­tion i din kabelmodem og opdatere firmware. De kan faktisk også se om der via netkablet er for­bin­del­se fra din kabelmodem til dit udstyr.

De som arbejder med vedligehold af foreningens kabelnettet får et særligt telefonnummer til døgn­sup­port hos Nordit.

til oversigten
 

Jeg ønsker at etablere web server derhjemme

Nordits løsning er ideel til dette idet du får et ægte fast IP nummer. Hvis du også ønsker eget do­mæ­ne, så kunne du bruge navneserverne hos gratisdns.dk. Måske tilbyder Nordit også at re­gi­stre­re domæner. Vi har ikke spurgt.

til oversigten
 

Kan man få internet via antenneforeningen uden at være medlem

Nej.

til oversigten
 

Hvad er et kabelmodem

Det er et speciel bredbåndsmodem beregnet til brug på fællesantenne. Ordet modem står for modulator/demodulator. Kabelmodemet omsætter højfrekvente radiobølger til data, og data til højfrekvente radiobølger. Modemet er speciel bygget til brug mellem fællesantenne og netkortet, eller en net enhed. På fællesantennen anvender alle brugere typisk de samme frekvensbånd. Kabelmodemet sikrer at de rette data kommer til og fra brugeren, og den krypterer/dekrypterer når data sendes/modtages.

Kablet, som anvendes mellem kabelmodemet og Pc’ens netkort, kaldes i daglig tale, et netkabel med RJ-45 stik. Stikkene minder lidt om de små telefonstik. Når man forbinder to Pc’ers netkort med et enkelt kabel, så skal ledningerne krydses i kablet. Et krydskabel. Når man forbinder ka­bel­mo­dem­et og netkortet, så skal kablet ikke være et krydskabel. Det samme gælder, at man nor­malt ikke anvender krydskabel i forbindelse med at koble en Router til kabelmodemet.

Kablet, som sættes mellem kabelmodemet og stikdåsen i vægen er et koaksialkabel/an­ten­ne­ka­bel, med en stiktype, der er anderledes, end stikkene vi kender for hhv. TV og radio. Ka­bel­mo­dem antennekablet har stik med skruekrave.

Nogle kabelmodem har flere stik, foruden stikket til netkortet fx stik til telefon og til settop-box. Nogle kan være udbygget med lokalnetsenheder, så som Router, Firewall, Switche og endda trådløs funktion. Det får vi ikke integreret i kabelmodemet fra Nordit.

til oversigten
 

Hvad er 64/64, 128/64, 256/128, 512/128

Det er forskellige datahastigheder, som du kan vælge imellem. Tallet før divisionstegnet angiver hastigheden fra nettet mod brugeren, og tallet efter divisionstegnet angiver hastigheden fra bru­ger­en mod nettet. De her viste tal er angivet i 1000 bit per sekund. 64/64 svarer til, hvad man kan opnå på et enkelt kanals ISDN modem. Når man surfer på nettet sendes meget lidt data mod nettet i forhold til, hvad man modtager. Internet udbyderen sætter den valgte hastighed i ka­bel­mo­dem­et, og det kan fjernbetjenes.

Du har måske hørt, at ISDN kan køre 128Kbps, og ja, det kan ISDN, det kan også køre 2Mbps. Det kommer an på, hvor mange kanaler der afsættes. ISDN løsninger, der i dag sælges til private i Danmark, har 2 kanaler. Men kun få bruger begge kanaler, for det koster dobbelt telefontakst.

til oversigten
 

Hvad er Flat-rate

Det er et engelsk udtryk, som er opsnappet af internet udbyderne. Det står for, at du betaler det samme for den givne hastighed, lige meget, hvor meget du bruger det. Man kunne i stedet skrive fri trafik til fast pris. Det modsatte er variable rate, hvor man betaler for datamængden, eller tiden man er på, eller en kombination.

Med Flat-rate kan nettet bruges ubegrænset uden ekstraregninger. Man kan lade de unge, og gæs­ter, surfe så meget de lyster. Man kan vælge at lade Pc’en være konstant online, og fx sætte sin mail op, så man får et praj så snart der er ny post. Man kan med få klik, på en ny måde, ud­nyt­te nettets opslagsværker. Der er mindre grund til at installere offline information på Pc’en, og man er nærmere realtidsinformationen.

til oversigten
 

Hvem er Arbejdsgruppe Internet

Det er medlemmer i foreningen, som i mange år har fulgt internet udviklingen. Vi ønsker at finde en løsning for foreningen, så fællesantennen kan udbygges med internet. Og vi ønsker at finde en løsning, som de fleste medlemmer kan gå ind for, men naturligvis kun, hvis vi føler at internet eta­ble­rin­gen bliver en fordel for foreningen. Bl.a. kun, hvis der er tilstrækkelig mange medlemmer, som vil gøre brug af muligheden.

Vi tror på at udbygning med internet kan være med til at værne om foreningens løsning, at det øger antenneforeningens værdi, og at det kan forlænge foreningens levetid. Hvis blot det gø­res rigtigt.

Arbejdsgruppen har eksisteret siden 1997 med forskellige medlemmer. Hvert år har vi holdt en række møder. Bl.a. havde vi et møde med Nordit først i december 2002. Samt i løbet af 2002 et par møder med foreningens servicefirma. De øv­ri­ge møder har været opsamlings- og summe­møder. Vi har referat af de fleste møder.

Da foreningens servicefirma i efteråret 2002 gav os et tilbud om etablering af returvej var om­kost­ning­er­ne dertil faldet en del i forhold til tidligere estimater. Derfor mente vi, nu var tiden inde til at finde en løsning, og udarbejde et forslag til generalforsamlingen.

Arbejdsgruppens medlemmer:

Anni Walin Olsen, Glentevej 5
Erik Krogsgaard, Tjørnehøjvænge 19
Erik Jepsen, Akelejevej 2 - er også bestyrelsesmedlem
Kurt Boolsen, Rågevej 4
Ole Hansen, Duevej 9
Ole Enggaard, Ryttervænget 60
Herman Ransborg, Lærkevej 43 - aovnet.dk

til oversigten
 

Hvem er foreningens servicefirma


Nordic TV Communication
V/ Gert Engedal
Kurreholmvej 43
3330 Gørløse

til oversigten
 
antenne.1go.dk  -  antenne.1go.dk/hvordan  -  antenne.1go.dk/derfor
internet.1go.dk  -  internet.1go.dk/hvordan  -  internet.1go.dk/derfor
- Web hosting servisen 1go.dk eksisterer ikke længere !!!


Arbejdsgruppens infoside er formuleret af Herman Ransborg